Chakrasystemet & Sensitivitet - Ændre din energi, ændre dit liv

Sat Nam Smukke

Jeg har den seneste tid haft fokus på mit energisystem. Jeg har nemlig undervist mit mentor program i chakrasystemet og i november handler klubben også om chakrasystemet. 

Jeg har længe kendt til chakrasystemet, men denne gang er der nogle helt nye brikker der er faldet på plads! 

Jeg er særligt sensitiv, det vil sige at jeg MÆRKER energi og stemninger i en højere grad end andre som ikke er det. Der er ret stor sandsynlighed for at du også er det. 


Spot om du også et Sensitivt Væsen:

  • Du mærker andres følelser bedre end de selv gør
  • Nogle tv serier og film kan du bare ikke se, de kan virke helt uudholdelige
  • Fuldstændig fremmede mennesker fortæller dig om hele deres livshistorie
  • Du har svært ved at være for meget på de sociale medier
  • Færdsel i stormagasiner og butikker kan være så udmattende at du har brug for en lur når du kommer hjem igen
  • Du mærker fuldmånen, og andre astrologiske påvirkninger (som fx Merkur i retrograd) 
  • Du har svært ved at sætte grænser, at sige ja når du mener ja og nej når du mener nej


Os særligt sensitive har en meget stærk energi men påvirkes også meget nemt af alle andres energier omkring os, derfor et det vigtigt at dit eget energisystem er i HELT klart, rent og balanceret. Her kommer Chakrasystemet ind i billedet. 

En lille introduktion til din Energi Anatomi aka Chakrasystemet: 
Ud over din fysiske krop har du også et usynligt energisystem. Det system som kroppen er omringet af og som er en lige så stor del af dig som dit hormonsystem, fordøjelsessystem, nervesystem osv. 

Dine chakra er dine energicentre og når de er i balance vil du opleve healing, kraft og flow! DU kan vibrere klart og tydeligt. Det styrker din fysiske krop, men også dine mentale og spirituelle sider. 

Det er i den her tilstand du for alvor kan udstråle den du virkelig er.

Mit svageste chakra har altid været min solar plexus chakra. At blive født som særligt sensitiv og meget intuitiv gjorde mig sårbar over for andre folks tanker, følelser og meninger.
Det meste af mine teenager år og op i 20'erne havde jeg maveproblemer et symptom på et
under-aktivt 3. chakra - og jeg vidste ikke, hvordan man sætte "energiske grænser.
Da jeg begyndte at give fysiske sessioner, blev jeg helt udmattet. Nogle gange
'blev' jeg også personen dage efter, uden at vide, at jeg tog deres negative følelser, stemninger og
tanker ind.
Så jeg har brugt meget arbejde på at opbygge styrken af in solar plexus.

Selv om Solar Plexus ofte kan være ude af balance hos sensitive, kan det være forskelligt fra person til person og også fra periode til periode i vores liv. Derfor er det vigtigt løbende at tune ind på om du har nogle chakra som er i ubalance og hvilke som kræver en justering, så du konkret ved hvad du praktisk kan gøre i din hverdag for at skabe balance igen.
 

Her kan du se min holistiske behandlings plan for Solar Plexus. Og forvandle din usikkerhed til tryghed og power. 

SOLAR PLEXUS

Manipura - power chakra

Handler om Ild! Vores vitalitet, vilje og kraft. Gør os i stand til at bevæge os videre fra vores vane og tage os til et nyt sted. 

FUNKTION

Solar Plexus’ funktion er at sørge for den tidlige opbygning af personligheden. Synssansen, bugspytkirtel, fordøjelsen, leveren og nervesystemet er afhængige af om dette chakra har det godt.

Solar plexus chakraet repræsenterer dit jeg`s udtryksform, din evne til at markere dig, og din indre kraft. Det er i dette chakra, du skal lære at vise, hvem du er og sætte dine grænser på en kærlig måde.

Solar plexus chakra påvirkes af dine tanker og følelser om:

Magt - frygt for at være eller ønske at være en magtfuld person, frygt for autoriteter, besættelse af magt, bekymring om mennesker eller lande med meget magt, nuværende eller tidligere oplevelser hvor du følte dig domineret af et andet menneske.

Kontrol - frygt for at blive kontrolleret af andre, frygt for at miste kontrollen, ønsker om at kontrollerer dig selv, bestemte situationer eller andre mennesker, nuværende eller tidligere oplevelser i hvilke du følte dig kontrolleret eller ude af kontrol.

Hvis du føler at andre kontrollerer dig eller anvender magt mod dig vil dit solar plexus chakra synes mørkegult og indskrumpen. Hvis du er besat af tanker om magt og kontrol, vil dit solar plexus chakra være forstørret og se mudret gult ud.

KAPACITET

Ren Energi. I kundalini yoga kaldes dette center også for navlepunktet. Det er her alle nerver udløber fra. Der er ca. 72000 nerver også kaldet nadis. Det er dit energicenter. Det handler virkelig om kraft og karisma. Nogle har virkelig meget energi her, fx stærke karismatiske ledere. Energiniveau i din krop afspejles af hvor stærkt dette chakra er og hvor godt der har det. Handler også meget om udrensning og renhed. Det var her vi først havde forbindelse til moderen, derfor har chakraet, ud over et element af styrke, også et element af næring og omsorg. Din viljestyrke og commitment ligger her. Hvor god du er til at overholde løfter til dig selv og til andre. Det er vores center. Center for tyngdekraften. Mange mennesker har ikke center for tyngdekraft her, det sidder i stedet længere oppe ved skuldre, øvre ryg og hoved. Det handler også om spontanitet på den gode måde. Dvs du kan respondere på den rette måde i det rette øjeblik. Det kræver mod og tillid til egne evner. 

FYSISKE FORSTYRRELSER

Forstoppelse, diarre, tarmsygdomme, hæmorider, oppustethed, madallergier, I det hele tage fordøjelses problemer. Galdesten, rygproblemer, overvægt, diabetes.

MENTALE OG EMOTIONELLE SPØRGSMÅL

  • Viljestyrke
  • Selvværd, selvrespekt og selvtillid 
  • Indre balance
  • Vrede 
  • Aggressiv
  • Skam
  • Mod 
  • Tillid
  • Frygt og intimidering
  • Omsorg for sig selv og andre

 NØDVENDIG HEALING

Vær villig til at prøve nye ting. Det kan være utrolig ubehageligt at gøre nye ting når vi ikke er trygge ved dem. Men vi kan ikke komme udenom at når du gør noget nyt og lykkes med det giver det et utrolig boost af selvværdet. Det et også derfor man siger at alt guldet blot ligger lige udenfor din tryghedszone. 

HEALENDE ØVELSER

  • Kundalini Yoga; Båd øvelsen, stræk stillingen (stretch pose), Sat Kriya, fisken, diaphragma lås, Breath of fire, alle øvelser hvor du aktivere mavemusklerne, Nabhi kriya.
  • Dans
  • Sit ups
  • Kettlebell og almindelig styrketræning

HEALENDE MAD

Gule fødevarer (majs), korn og fibre (granola, fuldkornsbrød), urtethe (pebermynte, kamille te)

MANTRA 

Har - dette mantra er dybt forbundet med solar plexus, da det udvikler viljestyrken. Samtidig er det mantraet for overflod og rigdom.

https://www.youtube.com/watch?v=Z98AS8wGa4s

OPGAVE 

Lav Nabhi Kriyaen i 40 dage i træk og du vil føle dig som et helt nyt menneske. Det renser virkelig ud i dine tanker om dig selv og hvad du kan opnå. Når du er færdig vil hele verdenen ligge åben for dig. 

Aromaterapi: 

  • Lavendel virker beroligende og afspændende
  • Rosmarin fremmer handlekraften
  • Bergamotte styrker livsenergien og giver selvtillid og selvsikkerhed

Krystaller:

  • Tigerøje understøtter den ydre og indre synsevne.
  • Rav giver varme, fortrøstning og indsigt
  • Ædeltopas giver større bevidsthed, opmærksomhed, klarhed, glæde og livlighed. 
  • Citrin giver varme, livlighed og glæde

Affirmationer:    ”Jeg accepterer og elsker mig selv præcis som jeg er”, ”Jeg er stærk og jeg stråler mere end nogensinde”.

Meditation: 

Sæt dig godt til rette. Visualiser en stærk lysende sol som skinner med sine varmende stråler ned på dig og varmer dig helt op. 

Solens gyldne lys hænger sammen med solarplexus chakraets lys, varme og kraft. Observer blidt hvad der sker i din krop og i dit sind. 

Må du få balance og flow i dit solar plexus så du kan eje din power 

Kærligst
Nicoline