Stå Ved Dig Selv (også) I Julen Med Min Holistiske Behandlings Plan af Rodchakra

Smukke Sensitive Væsen! 

Energisystemet er og bliver et magisk system for mig. Jeg har studeret det nøje og undervist i det en del gange nu. 

Jeg har længe summet over chakrasystemet, og flere og flere brikker falder på plads for tiden! 

Jeg er særligt sensitiv, det vil sige at jeg MÆRKER energi og stemninger i en højere grad end andre som ikke er det. Der er ret stor sandsynlighed for at du også er det. 

Det vil også sige at julen kan være en svær, overvælden og stressende tid! 

Vi mødes med familien, som virkelig er en test på om du står fast i den nye videreudviklede version af dig eller om du falder tilbage i den gamle lille pige rolle som familien kender bedst.

Os særligt sensitive har en meget stærk energi men påvirkes også meget nemt af alle andres energier omkring os, derfor et det vigtigt at dit eget energisystem er i HELT klart, rent og balanceret. Her kommer Chakrasystemet ind i billedet. 

En lille introduktion til din Energi Anatomi aka Chakrasystemet: 
Ud over din fysiske krop har du også et usynligt energisystem. Det system som kroppen er omringet af og som er en lige så stor del af dig som dit hormonsystem, fordøjelsessystem, nervesystem osv. 

Dine chakra er dine energicentre og når de er i balance vil du opleve healing, kraft og flow! DU kan vibrere klart og tydeligt. Det styrker din fysiske krop, men også dine mentale og spirituelle sider. 

Det er i den her tilstand du for alvor kan udstråle den du virkelig er.

Her kan du se min HOLISTISKE BEHANDLINGSPLAN for Rod Chakraet. Så du for alvor kan stå ved den du er! Og forvandle din usikkerhed til tryghed og sikkerhed. 
 

Skærmbillede 2015-12-23 kl. 13.23.49.png

RODCHAKRA – FUNDAMENTET

Muladhara – betyder rod. 

Vi sender vores rødder ned så vi kan vokse. Et solidt fundament der vil støtte os. Relateres til fysisk form, som en solid fast sten. En sten vil se ligesådan ud altid, den ændres, ikke.

Der er ikke et chakra der er højere eller bedre end et andet, men dette chakra er virkelig vigtigt siden det er selve fundamentet. 

Som med et hus, falder fundamentet sammen eller er det svagt, vil hele huset falde fra hinanden. 

AYURVEDA

Her taler man om at solen er den oprindelige livgiver til rodchakraet. 

FUNKTION

Rodchakraets funktion er at sørge for vores jordforbindelse. Lugtesansen, seksualitet og kreativitet afhænger af om dette chakra har det godt.

Rodchakraet repræsenterer vores mest basale behov og fortæller, hvor praktisk orienteret og fysisk velfungerende vi er. Det rummer vores evne til at manifestere ønsker, tanker og ideer.

 

Rodchakra er knyttet til fysisk sikkerhed og påvirkes af dine tanker og følelser om: 

Finans: penge, opsparing, regninger, pension, økonomi, lotto,spil

Karriere: tjene nok penge, have det job du ønsker, frynsegoder og pension, transport, bekymring om fyringer eller udnævnelser, tanker om fremtiden

Hjemmet: ønsker om at flytte, følelsen af tryghed, dit hjems tilstand og energi, vedligeholdelse af dit hjem, tanker om at købe et hus/lejlighed

Fysisk sikkerhed: føle dig tryg eller utryg

Behov: have nok at spise, ordentlig tøj til dig selv og din familie Ejendele: bil, møbler, smykker, hjemmearbejdsplads

Frygt omkring dine basale behov får dit rodchakra til at svinde ind og blive mørkt og grumset.

Du kvæler chakraet med bekymringer om penge, karriere og ejendele.

Et tilstoppet rodchakra bliver tit en selvopfyldende profeti omkring penge problemer.

Besættelse af penge, karriere, ejendele og at være "arbejdsnarkoman" tendenser giver et grumset opsvulmet chakra. Der er ikke noget galt med at have et stort chakra, men besættelse giver ubalance, da det gør et eller flere chakra er større end de andre.

KAPACITET

Apana (er også energien af jorden) – den eliminerende energi. Vi har prana og apana. De to er nødt til at eksistere sammen. Vi skal have kapaciteten til at give slip, udånde. 

Nogle mennesker har svært ved at give slip. Fx samlere. Det skaber rod. 

Svært ved at smide ting ud. Det er ekstreme tilfælde af ikke kunne give slip. Det har vi alle en tendens til. Små ting vi ikke kan give slip på. 

Har du ting du ikke har brugt over 6 måneder, så smid det ud. Giv slip på det. Det skaber flov og tillader nyt at komme ind. Når du er helt fyldt op er der ikke plads til det nye. 

Børn har et stadie de gennemgår hvor de har svært ved at give slip. De har svært ved at gå på toilettet. Den fysiske måde vi giver slip på er via vores fordøjelse. Rodchakraet hænger sammen med endetarmen.

Vil du gerne modtage? Så må du give slip. Give og modtage, er en naturlov. 

Rodchakraet repræsenterer også vores kerneidentitet. 

Selvaccept, selvbillede og selvtillid ligger forbundet med rodchakraets tilstand. 

Tror ikke du fortjener det. Kan ende i at tage ting, dominere fordi det er den eneste måde du tror du kan få det du vil have på. 

Du har ikke troen på dig selv hvis det er i ubalance. 

Rodchakraet handler om fundament, vaner og sikkerhed. 

Hvad gør jeg ud fra vaner og hvad gør jeg ud fra mine instinkter? Vi er mere end det. Vi har intuition og bevidsthed. Så det handler om hele tiden at kigge på mig selv. lave små forbedringer som over tid vil gøre en stor forskel. Så vi accepterer os selv. Det er det vigtigste hvor end du er. Vi vil gerne være i stand til at kigge på os selv og sige ”jeg elsker dig”.

Vi skal have en stærkt og kærligt relation til os selv. 

Selvaacpt igen! intet vil komme til at ændre sig med mindre du accepterer dig selv. Accepterer du ikke dig selv, kan du heller ikke elske dig selv. Du kan ikke elske noget der ikke eksistere.

Her kommer Louise Hay ind i billedet! Det meste af hendes arbejde handler om selvaccept og dermed er det rodchakra arbejde. At sige ”jeg elsker og accepterer mig selv” 300 gange dagligt, wow så vil du komme til at ændre dig. Når din underbevidsthed høre disse affirmationer i din egen stemme vil den uden modstand acceptere det. 

Du har lov til at være her! Er rodchakraet ikke stærkt nok kan du være meget spacy og kan ikke få ting til at ske eller blive færdig med det. 

Du er sikker i dig selv. Du er loyal og dermed god til commitment. Folk kan regne med dig. Du vil være der når de har brug for dig. Det er også første skridt til glæde! Commitment er nemlig første skridt til glæde. Det er en rodchakra ting. Relationer afhænger af loyalitet så for at have harmoniske relationer må du have et balanceret rodchakra. 

Hvis vi kan starte med at ændre vores adfærd kan vi ændre vores tanker og kan vi ændre vores tanker kan vi ændre vores adfærd. 

FYSISKE FORSTYRRELSER

klodset, hæmmet, nyrelidelser, vandladningsproblem, mave-tarmproblemer, knogleskørhed, årebetændelse, kredsløbslidelser, kolde fødder, hæmorider, iskias, kroniske lændesmerter, forstoppelse, åreknuder, depression, anoreksi.

Alt hvad du spiser skal ud i løbet af 18-24 timer. Har du en sund fordøjelse har du sundt rodchakra. 

MENTALE OG EMOTIONELLE SPØRGSMÅL

  • Fysisk sikkerhed og tryghed i familie- og gruppe-sammenhænge
  • Evne til at skaffe det nødvendige i livet
  • Evne til at stå fast på sig selv
  • At føle sig hjemme
  • Social og familiemæssig lov og orden
  • Selvværd, selvtillid og selvkærlighed. Accept af selv. Husk på, hvad du ikke acceptere eksisterer ikke. 

HEALENDE ØVELSER

  • Tramp i jorden med bare fødder. Husk, RodChakra handler om at føle grounding, have jordforbindelse.
  • Kundalini Yoga kan åbne din nederste del af rygsøjlen. At stå i bro er en god yogastilling. Andre gode stillinger er kragen, stolen, frøen, Body drops, Mulbandh (rodlås), skuldrestand, fødder mod ballerne, front stræk, ligge på maven
  • Gå en tur i naturen
  • Se solnedgangen eller solopgangen. At betragte den blodrøde sol der står op eller går ned er livgivende for rodchakraet. 
  • Løb en tur
  • Få nok søvn og hvile
  • Affirmationer – læs bogen ”helbred dit liv” af Louise Hay
  • Bachs blomster essens – paradis æble 
  • Drikke vand. Det er vigtigt at have nok vand så din eliminationsevne er optimal.

NØDVENDIG HEALING

Healing af trætte binyrer. Kræver faste sovetider. Senest i seng kl. 22. Ingen stimulanser som kaffe, alkohol, sukker og rygning. Undgå stress. 

HEALENDE MAD

Rød farvede fødevarer (æbler og rødbeder), stærke krydderier (Rød cayenne peber og Tabasco sauce), grøntsager fra jorden (kartofler, gulerødder alle rodfrugter), animalske proteiner (rødt kød og æg)

MANTRA 

Mul mantraet: Ek Ong Kar, Sat Nam, Kartaa Purkh, Nirbhao, Nirvair, Akaal Moorat, Ajoonee, Saibhang, Gur Prasad Jap, Aad Sach, Jugaad sach, Nanak Hosee Bhee Sach

Mul betyder rod. Dette mantra er mantraet til din sjæl. Hvis du bliver forvirret og har brug for at finde hjem til dig selv skal du chante dette mantra. Det forbinder dig samtidig med den jordiske forbindelse. 

Lyt til mul mantraet lige HER

KUNDALINI YOGA 

Lav denne kundalini yoga klasse for at booste og skabe flow i dit rodchakra og indre ro på hele dit system. 

Se kundalini yoga videoen HER

OPGAVE TIL RODCHAKRAET

Opfyld dine basisbehov og gå en tur i bare tæer. Du balancerer dit rodchakra ved at opfylde dine basis behov. Dvs. løb på toilettet når du skal tisse, smid dig ind i sengen når du er træt, sig nej når nogen eller dig selv overskrider dine grænser.

  1. Sov når du er træt 
  2. Spis når du er sulten
  3. Skid når du skal skide
  4. Tis når du skal tisse
  5. Sig nej til det du VIRKELIG ikke har lyst. Sætte sunde grænser for dig selv. Et nej til andre er et ja til dig. 
  6. Kys dig selv på skulderen over alle de gode ting du gør for dig selv også de allermindste. Jo mere du roser dig selv, jo mere vil du føle du fortjener alt det du ønsker dig og jo hurtigere vil du opnå dem. 

Hvor mange gange om dagen har jeg opfyldt følgende basisbehov?

 Ros dig selv for hver eneste gang. Det skal ikke bruges som en hammer til at dunke dig selv oven i hovedet med, det skal bruges til rose dig selv også selvom du kun får det gjort en gang om dagen.

Aromaterapi: 

  • Ingefær styrker selvtilliden.
  • Lavendel, patchouli og palmarosa giver ro og balance. 
  • Cedertræ samler din energi og giver dig tryghed.
  • Fankincense og vetiver grounder.
  • Grapefrugt opløfter og hæver vibrationen.
  • Nellike hjælper dig med at give slip på dine øvre begrænsninger.

Krystaller:

  • Agat opløser negative følelser og beskytter dit indre barn. Booster din selvrespekt.
  • Blodjaspis renser din fysiske krop og åbner op for tillid og tryghed.
  • Granat giver viljestyrke og selvtillid.
  • Hæmatit styrker og opbygger kroppen. Giver energi og power.
  • Rubin åbner op for kreativiteten og nye veje.
  • Rød koral giver stabilitet og fleksibilitet, så du kan forblive i dig selv samtidig med at du følger livets flow.

Affirmationer:    ”Jeg er” , ”Jeg accepterer og elsker mig selv præcis som jeg er”

Meditation:

Sæt dig godt til rette. Visualiser en blodrød sol der står op eller går ned, eller endnu bedre gå ud i naturen og oplev den fysisk. Slap af og træk vejret dybt så længe du har behov for. Observer blidt hvad der sker i din krop og i dit sind. ”Jeg er tryghed”.

Må du få balance og flow i dit RodChakra så du kan stå stærkt i denne verden, præcis som du er!

Kærligst
Nickoline

PS, Vil du lære mere om Chakrasystemet kan du komme med på min kommende Workshop eller Essens Program