Yogi Livsstil - Skab En Hverdag Der Er i Alignment Med Dine Drømme

Den største brik i en yogi livsstil er at være bevidst og præsentere sig selv fra sin bedste side, leve fra den bedste version af dig. Det vil føre os til en vital, levende livsstil af kærlighed, selvværd og lykke.

Kundalini yoga giver os adgang til et lager af ressourcer i kroppen og sindet. Kroppen er det instrument vi modtager og skaber vores oplevelser igennem. Hvis vi behandler den med respekt og plejer den godt er vi meget bedre i stand til at skabe det liv vi ønsker os.

Forestil dig din krop som en top tunet bil. Du vil gerne give den, den bedste benzin den kan få, så den kan fungere fuldstændig optimalt. Du ville jævnligt give den et status tjek og passe godt på den.

Vi har brug for at behandle kroppen på samme måde. Det er det eneste tempel vi har at bo i. Vores evne til at tolke kroppen, passe på den og give den hvad den har brug for er i denne tid vi lever i blevet svækket. Vi oplever derfor kroppen som mindre sensitiv end den egentlig er. Derfor kommer vi til at spise crap, være for længe oppe, motionere for lidt. Vores stunder af dårlig pleje af os selv, bliver til et fast mønster. Vi kommer ud af balance, bliver syge, uforudsigelige og upålidelige overfor os selv.

Regelmæssig kundalini yoga sætter os i forbindelse med vores fulde potentiale. Det bliver lettere at behandle os selv godt. Vi spiser godt, sover godt og bevæger os nok. Vi skaber balance og vitalitet.

Denne video vil lærer dig hvordan du lever en livsstil der giver de resultater du ønsker dig. Så du får praktiseret det der giver dig et liv med mening og som er tilpasset til dine drømme og ønsker.

Det handler om at få kigget på dine prioriteter.

-Hvor er din energi for det meste fokuseret hen?
-Hvad er det du virkelig ønsker at skabe?
-Hvad stopper dig?
-Hvor er du blokeret og hvor spilder du din energi?

Det er tid til at være stærk, fokuseret og engageret med sunde grænser! Fokuseret på det du ønsker og på din sjælemission forbundet til din indre kerne og guidet af din essens.

Jeg ønsker dig en dejlig dag! Med bevidste valg der rykker dig tættere på dine drømme.

Sat Nam
Nickoline