emotionel

Flygter du også fra dine følelser?

I går havde jeg sådan en dag hvor jeg virkelig følte mig sårbar, sådan en dag hvor jeg lod mine tanker stikke af med mig, jeg havde tanker som, jeg er ikke god nok, det er også dumt det jeg har gang i, hvordan skal jeg dog klare mig, hvad kommer der til at ske?

Hvilket helt naturlig resulterede i følelser som frygt, bekymring, tvivl og skam..

Sådanne dage kan jeg godt have en gang imellem – og i sådan en tid føler jeg mig bare helt vildt sårbar og ubeskrivelig lille. 

Før i tiden når jeg havde disse perioder kunne de vare flere dage og jeg kunne falde ned i et så dybt hul som jeg derefter følte jeg skulle kæmpe mig op fra for, at komme videre., 

Jeg anede ikke hvorfor det tog så lang tid at komme ovenpå igen, og jeg vidste slet ikke at der var en enkelt lille ting jeg blot kunne gøre i stedet for. 

Og at det var så såre simpelt – ikke let - men simpelt som at FØLE mine Følelser

Ser du, jeg flygtede fra dem, og derfor tager det lang tid at komme ovenpå igen, jeg kunne ikke holde ud, bare at være i det, for smerten var for stor, og jeg var for bange! Så var det lettere bare flygte fra det, undertrykke og fornægte det. Skynde mig at tørre tårerne væk, og klistre et smile fjæs oven på min nedtrykthed.  

Problemet med den her undvigelse er at følelserne bliver siddende i kroppen, indtil de bliver følt! 

For en følelse er der for at blive følt! Det er det eneste den vil! 

Ofte har vi bare ikke lært hvordan man gør? Og det havde jeg heller ikke, faktisk var jeg slet ikke bevidst om at jeg ikke følte dem. 

Så hvordan kommer du videre herfra?

Først er du nødt til at blive bevidst om din mindre heldige mekanismer, og derefter kan du stoppe op og VÆRE med det der er, uden at dømme det, ved fx brug af mindfulness. 

Det er ikke let at leve bevidst med sine følelser på den måde, det kræver virkelig øvelse. Og selvom jeg har praktiseret det  i over 7 år nu, kan jeg stadigvæk have tider hvor jeg flygter fra dem, men jeg bliver bedre og bedre til hurtigt at stoppe op og rette ind.

For når du føler dine følelser uden at tænke selvmedlidende tanker og begrunde følelsen med en historie, så vil du opleve at følelserne bliver til fantastiske bølger i dig som veksler, transformeres og falder til ro fuldstændig som havet. 

Hvis du mener du har svært ved denne her mekanisme, så har jeg stadigvæk plads på mit Essens Program, hvor vi også skal lære at mærke følelserne uden at flygte fra dem – så du kan gøre dig selv fri fra din historie!

Klik ind HER

Kærligst
Nickoline 

Vil du tage din sundhed til den næste dimension?

Jeg ved at dig der følger med her i mine blogs allerede er ret godt med på hvordan du lever et sundt liv i forhold til kost og træning og derfor søger du MERE, dybere, en større sammenhæng!

Derfor har jeg fået den ide, at skrive en blog som kan tage dig til det næste level på din sundhedsrejse.

Sådan tager du din sundhed til den næste dimension:

Din krop er meget mere end blot muskler, organer, skellet, hud – din krop er energi – det ved vi med sikkerhed fra kvantefysikken. 

Derfor er det ikke længere nok kun at tale om kost og træning – nej det handler også om det mentale, det emotionelle, det spirituelle, ALT !

Det er interessant at tale om følelser i denne sammenhæng, 

Energi er skabt for at flyde i kroppen, og dine følelser er energi i bevægelse – se selv på det engelske ord – emotions =energy in motion

Der hvor det går galt er når vi ikke tillader vores følelser at flyde igennem os, men holder dem tilbage og fornægter dem, fordi vi er bange for den smerte følelserne kan give os.

Når vi gør dette, stagnerer vores følelser i kroppen og så bliver de toksiske for kroppen!

Vil du derfor tage din sundhed til den næste dimension, vil jeg foreslå dig at tage dine følelser alvorlig!

Føl dine følelser det er derfor de er der! 

Men husk også at give slip på dem igen .. 

Der er tre stadier i denne proces – og de ser sådan ud:

1) identificer din følelse (hvad er det for en følelse, fx smerte, vrede, frygt, ulykkelig ….) 

2) føl din følelse, mærk den, udforsk den, sid med den, træk vejret med den, omfavn den i kærlighed

3) giv slip på din følelse – sæt den fri i fx et ritual, skriv den ned og brænd papiret ect.

Følelser er sjælens sprog, jo bedre du bliver til at være med dem, jo dybere kontakt for du til din sjæl. 


Kærligst
Nickoline