sjæl

Yogi Livsstil Del 2 - Morgen & Aften Ritualer For Krop & Sjæl

Namasté kære

I sidste uge fik vi sat lidt spotlight på at yoga ikke blot er det du foretager dig på din yogamåtte men at en ægte yogi faktisk laver yoga og meditation hele tiden, hele dagen, også udenfor måtten. 

I dag vil jeg derfor gerne dele en lydfil fra mit mentor hold (+ Essensprogram) sidste år. I denne lydfil deler jeg hvilke morgen og aften rutiner du kan lave for at få dit liv til at flyde lettere og i en retning mod dine drømme. 

Jeg ønsker dig en dejlig dag! Med bevidste valg der rykker dig tættere på dine drømme.

Sat Nam
Nickoline

Åndedrættet Portalen til Din Sjæl

Åndedrættet er mere end ilt til kroppens celler. Det rummer en langt større dybde end vi endnu evner at forstå. Det er som en dør ind til din ægte essens. Derfor er det et vigtigt skridt på din rejse hjem.  

Vi kan leve mange dage uden mad, vi kan leve få dage uden vand men vi kan kun leve i få minutter uden at trække vejret. Det er både med bevidsthed på at vi ikke vil få ilt nok til cellerne men også at det er i åndedrættet sjælen/ånden lever. Heraf ÅNDEdrættet. 

Noget så vigtigt som at trække vejret er lidt en overset og undervurderet brik i den spirituelle verden. Kun i yoga traditionerne beskæftiger man sig med denne. 

Måske er denne vigtige brik overset fordi det lidt giver sig selv eller gør det du alligevel også det? over 50% af befolkningen trækker nemlig vejret forkert. 

Når du bliver opmærksom på åndedrættet er det som et anker I nuet, Det nu som kan gøre dig opmærksom på hvornår du er væk fra dig selv og sikkert og hurtigt kan bringe dig hjem til dig selv igen. 

En central brik I yogaen er åndedrættet. Åndedrættet er forbindelsen, broen mellem sind og krop, mellem det synlige og det usynlige. Åndedrættet forbinder os til hinanden, og det forbinder os alle til universet, naturen og hele eksistensen.

Hver af os skal gå vores egen unikke vej. Og det er det smukke aspekt ved åndedrættet, ingen kan gøre det for dig! Alligevel indånder vi alle det samme. Åndedrættet, der var i dig før er nu i mig. I morgen vil det være i fuglene derflyver over hovedet på os og senere i hunden der går nede I parken. Det er ikke bare en svævende filosofi. Det er en kendsgerning, det er virkeligt! De samme atomer og molekyler luften består af, åndedrættet, er det sammen som Jesus åndede, Moses åndede, Buddha åndede, det samme åndedrag flyder ind i dig lige nu!

Hvis du virkelig ønsker at gå ind i de dybeste sandheder i livet, og nå de højeste bevidsthedstilstande, så bliver du nødt til at fordybe din forbindelse til åndedrættet. Det er den vej, eller i det mindste døråbningen, til din essens, din kerne, din sjæl, dit hjerte.

Åndedrættet bringer dig hjem til dig!

Åndedrætsteknikker bliver nu undervist i over hele verden. Åndedræts bevidsthed fører fra alt til helbredelse af stress, følelsesmæssige problemer, stofmisbrug, til healing af ubevidste blokeringer, frygt og angst.

Jeg tror på at vi alle er født spirituelle mestre. Vi kan ikke, ikke være spirituelle. Vi er allerede alt det vi drømmer om, vi skal blot udleve det. Men vi glemmer det og vi mister kontakten med vores essens, vores formål, vores kilde. Vi kommer væk fra os selv. Hvorfor glemmer vi og kommer væk fra os selv? De fleste af os lærer ikke at stole på vores indre visdom, men får at vide hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Som børn er vi tvunget til at vælge mellem ydre autoritet eller lytte til vores indre guddommelighed. 

Åndedrættet er mere end at vide, at tro eller gøre, når du trækker vejret "lever" du det. Du "er" det. Et åbent og afslappende åndedræt er som at åbne døren til din sjæl. Tillad hver fiber af dit væsen at blive badet i dette liv, der flyder fra Gud. Åndelig vejrtrækning er blevet kaldt en biologisk oplevelse af guddommelig energi.

Det kræver mod at leve et unikt liv, et inspireret liv. Det kræver, at du bruger din egen indre sandhed. Den indre sandhed kan reflekteres og udtrykkes gennem hvert åndedrag du tager. Vejrtrækning er som et sprog: sjælens sprog. Du kan lære af åndedrættet selv. 

Start med at observer dit åndedræt. Gør hvad Buddha gjorde på det tidspunkt han oplevede sin oplysning: Følg åndedrættet som det kommer og går. Mærk fornemmelsen af åndedræt, åndens bevægelse i dig. Vær et vidne. Observer, vær opmærksom på, hvad der sker inde i dig i hvert øjeblik.

Tilføj viljen til at give slip og overgive dig. Og så begynde du at samarbejde med det liv, der omgiver og gennemtrænger alt eksistens. Træk vejret bevidst. Mærk udvidelsen og sammentrækningen af livet! Fejr livets flow, og beundre den magi, livet afslører for dig gennem åndedrættet.

#1 KUNDALINI YOGA ÅNDEDRÆTSØVELSE

Simpel Naturligt Åndedræt (yogi-åndedrættet)

I en korrekt simpel og naturlig vejrtrækning skal din mave bevæge sig frem på indåndingen og gerne blive stor og rund som en ballon. På udåndingen skal maven bevæge sig tilbage og lidt op. 

Placer en hånd på din mave og se hvilken vej din mave bevæger sig. 

Bliv ved indtil du har etableret et korrekt åndedræt.

#2 KUNDALINI YOGA ÅNDEDRÆTSØVELSE

Breath of fire (BOF). 

En af de bedste måder at bryde igennem følelsesmæssige blokeringer hurtigt på, er med en vejrtræknings teknik, der tit anvendes i Kundalini yoga.  "Ildåndedrættet/Breath of Fire”-  et hurtigt åndedrag ind og ud gennem næsen. På indåndingen, udvider din mave sig, på udåndingen, pumpes navlen ind mod din rygsøjle.  

BOF nybegyndere ligger ofte for meget vægt på udåndingen. Det er en almindelig fejl, der let kan korrigeres ved at huske, at indånde og udånde i samme tempo. Det er også almindeligt for nybegyndere at blive forpustet. Det betyder, at dit mellemgulv er for stramt pga. stress og/eller spændinger, eller at du trækker vejret i den modsatte retning. Husk, at du på indåndingen udvider dit mellemgulv, mens du på udåndingen trækker sammen. 

Effekt:

Når du praktiserer BOF vil du frigive spændinger i dit mellemgulv og frigøre dig selv fra mange følelsesmæssige blokeringer. 

BOF har mange fordele ud over at bryde igennem blokkeringer. Det renser og ilter blodet, Øger kroppens energi flow, stimulerer hypofysen (som hjælper med at bringe alle de andre kirtler i hormonsystemet i balance), og styrker dit elektromagnetisk felt (din aura), så du bliver en magnet for storhed. Synkroniserer kroppens biorytmer. Blot et minut af denne øvelse har en stor effekt på krop, sind og sjæl. Skaber balance mellem det parasympatiske og sympatiske nervesystem. Styrker solar plexus. 

Er også god mod overvægt da den styrker stofskiftet ved at sætte forbrændingen op. 5 min BOF svarer til en 3 km løbetur. 

Du kan med fordel se min video omkring BOF her: 

Kundalini Yoga & Følelses Forløsning

Følelsesmæssig forløsning er som en slags indre detox. 

Så når din kropslige detox er i fuld gang, sker der noget spændende inden i dig! Fordi du er mere end blot en krop, vil det derfor heller ikke være mærkeligt, at du når til et punkt hvor du begynder at udrense på det psykiske og følelsesmæssige plan.

Det handler nemlig om at vi arbejder på flere planer på et og samme tid, uden at være bevidst om det. 

Det er værd at tænke over om du gør dine tiltag i kærlighed eller i et ønske om at være en anden end den du er?

1. Prøv at stille dig nysgerrig ift. hvad det er dine følelser har at fortælle dig. Hvorfor oplever du den her trang til søde sager? 

2. Find din indre Sherlock Holmes frem, hvad er det du skal lære? 

3. Er det under bestemte tilstande følelserne dukker op? På samme tidspunkter? Kan du se et klart mønster i din afhængighed?

4. Hver gang du opdager dig selv i den her trang (fx sukkertrang) skal du stoppe op og spørge dig selv ” hvorfor lige nu?”

Med denne blog vil jeg derfor opfordre dig til at tage hånd om dine følelsesmæssige reaktioner på detox eller andre sunde vaner. Gennem kundalini yoga og indre reflektioner og ved at gøre dig bevidst om hvorfor du handler som du gør. 

Udforsk og undersøg hvad det er i dig der giver dig trangen til at spise med dine følelser og brug i stedet dine følelser som potentialer og vejvisere.

Brug denne kundalini yoga video som en del af din daglige følelsesmæssige udrensning. Lav den gerne hver dag eller så tit du har lyst til det. Den kan ikke laves for meget. 

Du vil opnå en fantastisk detox af dine organer og din lunge kapacitet vil øges så du kan udskille flere toksiner gemme dit åndedræt. 

Du skal også chante. At chante sætter gang i vibrationerne og det stimulerer din krop til at udskille, samtidig med at det hæver vibrationen.

På min youtubekanal finder du din transformerende kundalini yoga video. 

Jeg har valgt netop denne kundalini klasse fordi den specielt egner sig til forløsning og afstresning af nervesystem og hormonsystem. Den forløser gamle uarbejdede følelser og frigiver toxiner og healer din lever. Det efterlader dig tilbage med fred og ro i sindet og en udstråling af renhed og skønhed, glødende hud og vitalitet.

Jeg ønsker dig den bedste dag! 

Kærligst
Nickoline

Ps. kom med til Kundalini Yoga og Mindset workshop i Shantiroom d. 21. marts.  

Følger du dit hjerte? - Ved du hvor vigtigt det er?

Ja, det er måske et lidt for stort spørgsmål her fra morgenstunden af.

Men det var lige hvad jeg kom til at tænke på da jeg vågnede op. 

Hvor vigtigt det er at følge det du dybt indeni kan mærke bare er det helt rigtige for dig, uanset hvad.

Det der giver de vildeste sommerfugle i maven bare ved tanken om det, det som du bare må gøre lige meget hvad andre tænker eller siger. For det er dit kald, det er din stærke indre følelse som du bare ikke kan lade ligge.

Okay det er meget fint, så følger jeg da bare mit hjerte, no problem!

Men desværre er det er "lille" problem – tini tiny ..
For at du kan følge dig hjerte er du nødt til at kunne mærke dig selv – og den mekanisme har de fleste mennesker lukket ned for med den morderne, stressende, kontrollerende og usunde livsstil flertallet af befolkningen efterhånden lever efter - Og kan derfor ikke mærke en disse. 

Hvad gør vi ofte i stedet for? 

Handler ud fra frygt, bekymring, tvivl og knaphed i stedet for – og når vi handler ud fra disse negative følelser og tanker, så kan du også være sikker på at det virkelig er svært at opnå dine vildeste drømme – det du har allermest lyst til at gå efter, din passion.

OG hvad endnu værre er, du kan have virkelig svært ved at være glad, lykkelig, taknemmelig og have det fantastisk. 
For du bygger dine handlinger på frygt og negativitet! 

Hvordan kommer du i kontakt med din indre stemme, din mavefornemmelse, din essens, - DIT HJERTE? 

1) Jo mere du er i kontakt med dig selv, din essens, din indre stemme og din sjæl, jo lettere vil det føles at følge dit hjerte. 

2) Jo mere og jo bedre du er i kontakt med din krop og kan MÆRKE den, jo lettere adgang vil du have til hjertets visdom

3) Jo mere du respekterer dig selv og jo mere du er i balance, jo lettere er det for dig at få øje på de tegn du skal følge for at gå ad hjertets sti - som fører dig den rette vej.

Har du brug for hjælp og støtte til at finde ind til din indre visdom din essens, mærke din krop, dit sind og din sjæl? Så kan du læse mere om mine Healings Workshops, her skal vi i kontakt med din kerne og den du er!

Se mere HER

Kærligst

Nickoline

 


 

 

 

Vil du tage din sundhed til den næste dimension?

Jeg ved at dig der følger med her i mine blogs allerede er ret godt med på hvordan du lever et sundt liv i forhold til kost og træning og derfor søger du MERE, dybere, en større sammenhæng!

Derfor har jeg fået den ide, at skrive en blog som kan tage dig til det næste level på din sundhedsrejse.

Sådan tager du din sundhed til den næste dimension:

Din krop er meget mere end blot muskler, organer, skellet, hud – din krop er energi – det ved vi med sikkerhed fra kvantefysikken. 

Derfor er det ikke længere nok kun at tale om kost og træning – nej det handler også om det mentale, det emotionelle, det spirituelle, ALT !

Det er interessant at tale om følelser i denne sammenhæng, 

Energi er skabt for at flyde i kroppen, og dine følelser er energi i bevægelse – se selv på det engelske ord – emotions =energy in motion

Der hvor det går galt er når vi ikke tillader vores følelser at flyde igennem os, men holder dem tilbage og fornægter dem, fordi vi er bange for den smerte følelserne kan give os.

Når vi gør dette, stagnerer vores følelser i kroppen og så bliver de toksiske for kroppen!

Vil du derfor tage din sundhed til den næste dimension, vil jeg foreslå dig at tage dine følelser alvorlig!

Føl dine følelser det er derfor de er der! 

Men husk også at give slip på dem igen .. 

Der er tre stadier i denne proces – og de ser sådan ud:

1) identificer din følelse (hvad er det for en følelse, fx smerte, vrede, frygt, ulykkelig ….) 

2) føl din følelse, mærk den, udforsk den, sid med den, træk vejret med den, omfavn den i kærlighed

3) giv slip på din følelse – sæt den fri i fx et ritual, skriv den ned og brænd papiret ect.

Følelser er sjælens sprog, jo bedre du bliver til at være med dem, jo dybere kontakt for du til din sjæl. 


Kærligst
Nickoline

Dans Med Mørket ♡ + GRATIS Shadow Work Book

På den spirituelle udviklings rejse er det en nødvendighed at stå ansigt til ansigt med mørket. Det er den del af rejsen. Det er også den eneste måde at forblive et rent, klart og højt vibrerende væsen. 

Gør det til en vane at lave skyggearbejde.

Mange tror at den spirituelle rejse er ren zen, bliss, engle sang og røgelsespinde. 

Men til tider kan det være præcis det modsatte. Rodet, Kaotisk og Udfordrende.

Vi kan føle os bange, utålmodige, vrede og når vi konfronteres med vores skygger, kommer det værste af os ofte frem. 

Men hvis du regelmæssigt facer din skygge og tillader dig selv at se og opleve det værste af dig selv, vil du rense dig selv. Det vil ske fordi som du forstår egoets dybder bedre, vil du blive i stand til at transformere din skygge til lys. 

Du vil være i stand til at skabe skønhed ud fra smerte, medfølelse fra ensomhed, mod fra frygt og vitalitet ud fra sygdom. Nøglen til dette er at med-skabe med mørket. Danse med mørket.

YES! Du vil være bange og højst sandsynligt modstride det så meget som du kan. For der er intet ego der kan li' at blive healet. Men når du oplever at komme ud på den anden side mere rolig, fredfyldt, kreativ og kærlig, vil du begynde at omfavne denne fantastiske proces. 

Og når du har gjort det noget tid, vil du faktisk glæde dig over det. 

Måden du kan spotte om det er tid til skyggearbejde for dig, kan være hvis du oplever en massiv frygt for at se indad. 

Men det er det værd fordi efterfølgende føler du dig mere fri, klar, vital og strålende. Så har dit liv mere flow fordi du nu oplever livet fra en højere vibration. 

En villighed til at rejse ned i underverden (lad os bare kalde det, det), og omfavne vores frygt er den eneste rette målestok for den spirituelle udviklingsproces. 

Så hvis du er i tvivl om dine mennesker i dit liv, venner, veninder, mentorer, idoler, healer, terapeuter er spirituelle, kan du tænke over om de arbejder med sig selv? Er de villige til at gå dybt ind og kigge på mørket for at transformere det. 

Hvis ja, så er de villige. Og går den spirituelle vej. Hvis ikke, find en anden healer eller spirituel guide. 

Vær ikke bange for at fare vild i mørket. Hvis din intention er at konfrontere dine skygger og heale dig selv, så er det lige netop det du vil opnå. 

Måske tænker du, ja ja ja ja, hvordan kommer jeg igang med det her skyggearbejde, lige med det samme? 

Du henter min Shadow Work Book, laver en kop te (eller kaffe, specielt hvis det er sådan noget du drikker i smug), tænder et par stearin lys og finder papir og pen frem. 

Du er nødt til at se mørket i dig selv, for at du kan transformere det til lys

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse! 

Kærligst
Nickoline

ps. hvis du har fået blod på skyggen, og gerne vil slippe dig endnu mere fri, så kan du komme med på Essens Programmet hvor skyggearbejde er et af modulerne. 

VIDEO: 10 min Magisk Morgen Flow ♡

VIDEO: 10 min Magisk Morgen Flow ♡

Jeg er netop hjemvendt fra mit fuldt bookede yoga retreat i den svenske skov.
Det var så fantastisk et retreat at vi allerede har aftalt at vi skal holde et igen d. 10-13 januar 2016. (var der nogen der sagde en god start på året?;))
Nå men da jeg nu var i Sverige, blandt de vildeste omgivelser, fik jeg lyst til at lave en Short & Sweet yoga video til dig.